Stine Bork

Forfatter


Intro

Velkommen til den officielle hjemmeside for forfatter Stine Bork

This is the official homepage for writer Stine Bork

Min poesi er en tilgængelig og meget rytmisk respons på det tragikomiske og essentielle i at være et menneske, der famler med og mod kærligheden i forskellige relationer.

Der er altid begærlige kroppe og en intens følsomhed i mine digte, der mest af alt netop er kærlighedsdigte- en undersøgelse af dramatikken i at elske eller ikke at elske. Metasprogligt er der ofte tale om genrebrud: Digte som krimi, digte som poetisk dialog og dramatik.

Du kan købe mine bøger her:

Fortæl mig alt – thiemersmagasin

Det meste af tiden af Stine Bork Kristensen | 9788792095152 | Bog & idé (bog-ide.dk)

Digtet er en kriminalroman & Begynd mig kan erhverves ved kontakt til forfatter.

04

Min fjerde og nyeste udgivelse er Fortæl mig alt på forlaget Hoff & Poulsen, der skriver:

I Stine Borks nye digtsamling FORTÆL MIG ALT, som er hendes tredje, er hun tilbage mere sprogligt stærk end nogensinde. Billederne og sammenligningerne er ofte så præcise, at de føles indlysende som åbenbaringer. Digtene på en gang enkle og smækfulde af komplekst følelsesliv. Omdrejningspunktet er forholdet til et du, og Bork skriver med sjælden klarhed alt det modsætningsfyldte i kærlighedsforhold frem. Det er både morsomt, smerteligt og smukt.”

Fortæl mig alt – Hoff & Poulsen (hoffogpoulsen.dk)

03

Med min forrige udgivelse ville jeg prøve at have fuld ejerskab over den grafiske udformning af bogen og udgav den derfor selv på mit eget forlag Forlaget W.

Digtet er en kriminalroman er digte, der sammen danner en reflektion over begær, MeeToo og behøver alle krimier begynde med spotlys på et matrakteret kvindelig…?

Modspor:Stine Bork har med Digtet er en kriminalroman behandlet konflikterne i et moderne parforhold på en helt ny måde- med fiktionsmordets sprog sat på vers.(…)Det Stine Bork har opnået med denne digtsamling, er altså meget originalt i sin behandling af parforholdet, og bogen anbefales derfor stærkt.

Bruddet som et mord - MODSPOR

02

I 2014 udgav jeg min anden bog på forlaget Korridor, den såkaldt svære to’er. Det tog mig tid at indse, at istedet for at skrive poetiske romaner, skulle jeg skrive prosaiske digte. Begynd mig er min første digtsamling. Selvom det første fiktive jeg overhovedet skrev, var digte, som 11 årig på min mors grå rejsemaskine, med en finger, dak dak dak….

Bibliotekerne: Digte, som med intens sproglig følsomhed inddrager erindringsglimt om den første kærlighed og tab og fortrydelse.

Stine Bork lyrikdebuterer her med en intens og sproglig saftspændt digtsamling, og det skal blive interessant at følge forfatteren.”

01

Jeg debuterede med hybridromanen Det meste af tiden i 2008 på forlaget Rosenkilde Bahnhoff.

Politiken: “Original sproglig frodighed og et nærmest hvileløst begær efter at nå til bunds i udforskningen af det store kærlighedstab … Når Stine Bork Kristensens sprog er skarpt og uden slinger, slår det som lussinger, der synger i kraniet længe efter.” 

Debutant er dødbesværlig og interessant - politiken.dk

Jeg debuterede fire måneder efter at have født min søn, jeg glemmer aldrig den redigeringsproces, amme, våge, trøste, skrive, rette, omskrive, amme, ord, gråd, ord, ord, ord og kærligheden og glæden omkring det hele; mit første (og eneste ) barn og min første bog vævet sammen i skabelse. Ordene har krop.


Kommer…

CV